Hvad er en neutral server til bildata?

Neutrale servere kan sættes op til at gøre bildata tilgængelige for interesserede tredjeparter, uden indgåelse af en aftale med producenten af et køretøj.

Den type servere er helt "neutrale", hvilket betyder, at de hverken drives eller finansieres af producenterne, men af en uafhængig part. Det kræves naturligvis, at operatørerne af disse neutrale servere implementerer det højeste niveau af sikkerhed og databeskyttelse.

Forskellige virksomheder har allerede udvist interesse for at opstille den type uafhængigt administrerede servere. IBM har fx for nylig lanceret en tjeneste, som via deres cloud-platform gør bildata tilgængelige for parter, der ønsker at udvikle nye og innovative tjenester.

Den neutrale server giver også kunderne et valg. Med en neutral server er det brugerne af køretøjerne, som beslutter om hvorvidt de ønsker at få tjenesterne fra producenten af køretøjerne, producentens netværk af autoriserede værksteder eller andre tjenesteudbydere efter brugerens eget valg.

Den neutrale server vil også gøre data tilgængelige for især små og mellemstore virksomheder, med tilbud om adgang til data fra flere mærker på samme server. På den måde skal virksomheder ikke bruge flere servere, fra de individuelle producenter.